Formanden for Komitéen for god Fondsledelse, Marianne Philip, og professor Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet, der er medlem af Komitéen for god Fondsledelse, vil indlede møderne med bl.a. at gennemgå udviklingen i fondenes efterlevelse af anbefalingerne på baggrund af komitéens stikprøveundersøgelse fra 2024. Herefter vil fokus være på indholdet i de justerede anbefalinger og de overvejelser, der har ligget bag justeringerne, herunder de to nye anbefalinger.
Undervejs vil der være tid til spørgsmål og dialog, ligesom der vil være en kort pause.
Mødet i København den 5. februar 2025 vil blive livestreamet, således at der både er mulighed for fysisk og virtuel deltagelse. Dialogmøderne vil ikke blive optaget, og der bliver ikke udstedt diplomer for deltagelse. De anvendte slides vil blive sendt ud til alle deltagere efter afholdelsen af begge møder.
Tid og sted:
Aarhus, den 24. januar 2025, kl. 9.30-12.00
Kromann Reumert
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
København, den 5. februar 2025, kl. 9.30-12.00
Københavns Universitet
Det Juridiske Fakultet, Alf Ross (9A.3.01)
Karen Blixens Plads 16
2300 København S
Komitéen gør opmærksom på, at der ved Københavns Universitet er begrænset parkering. Københavns Universitet tilgås nemt fra Islands Brygge metrostation. Info til vejvisning kan findes her: https://jura.ku.dk/kontakt/findvej/
Tilmelding:
Tilmelding sker ved at sende nedenstående oplysninger på e-mail til godfondsledelse@erst.dk senest 22. januar 2025.
- Fondens navn og CVR-nr.
- Deltagerens navn, stilling i fonden og e-mailadresse
- Om man ønsker at deltage i Aarhus eller København (fysisk eller virtuelt)
Link til brug for virtuel deltagelse samt yderligere information følger 1-2 dage inden mødet.
Komitéen er glad for den voksende interesse for at deltage i dialogmødet. Da der er et begrænset antal pladser, opfordrer komitéen til, at fondene overvejer, hvor mange de deltager fra samme fond. Bliver en deltager forhindret, bedes der meldt afbud, således pladsen kan tilbydes en anden.
Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og når pladserne er fyldt op, bliver senere tilmeldinger skrevet på venteliste, ligesom der er mulighed for at deltage virtuelt ved mødet i København.